Hjem - Lions Nibe Guldgåsen

Menu

Nyhed

15 års fødselsdag

Den 2.5. 2003 blev Lions Club Nibe Guldgåsen chartret på Nibe Rådhus.
Nibe Lions Club var moderklub for Gæssene. Dengang var der 21 medlemmer i klubben med charterpræsident Susanne Jensen.
Gennem de 15 år har klubben arrangeret mange forskellige aktiviteter, hvor alt overskuddet gennem årene er doneret til humanitære formål. Dels lokalt, nationalt og internationalt. Sidste år donation af 80.000 kr.
Gennem årene doneret 750.000 kr. Idag har klubben 35 medlemmer.
Den aktivitet, som Guldgåsen altid har været arrangør af er Sildeløbet, hvor der løbes den 16.5.18. For 15. gang bliver løbet skudt igang. Der har været en udvikling i løbet, som nu certificeret af Dansk Atletik forbund og DGI, hvilket har givet plads i den officielle løbs kalender. Det er garanti for et velorganiseret løb og god løbsoplevelse. Der er bestemt også mulighed for at gå 5 km ruten, hvor der er store muligheder for at nyde Nibe By med den fantastiske udsigt over Fjorden. Sildeløbet har 5 km., 10km og halvmarathon ruter. Samt i år OL løb (Trilleturen) for børnefamilier, bedsteforældre, grupper med flere der også vil motionere, mens resten af familien evt. løber Sildeløbet. Turen er ca. 2 km med forskellige opgaver undervejs. Børneløbet starter også ved Nibe Idræts og kulturcenter. Clubben har altid mødt stor lokal opbakning til løbet med sponsorater og hjælp til at afvikle løbet. I år kan man evt. bruge Sildeløbet som "opvarmning" til Royal Run, som afvikles mandag den 21.5.18.
Ved afslutningen af løbet vil der i år blive uddelt nogle af de lokale sponsorater. For at Guldgåsen stadig kan uddele diverse donationer, er det meget vigtigt med opbakning til Sildeløbet.

I år har Guldhæftet været et nyt tiltag i Guldgåsen. Guldhæftet er blevet meget godt modtaget af byens forretninger og byens borgere, som har købt hæftet og derved mulighed for ialt at spare 1900 kr. og mulighed for at vinde et gavekort på 10.000 kr. til SUN TOURS.

Lions Club Guldgåsens medlemmer er meget nemme at genkende i byen i de grønne jakker med Lions Logo. Guldgåsen har nu klublokale i Nibe Idræts og Kulturcenter, hvor der er mdl. klubmøde med mange forskellige emner og foredrag. Andre gange er klubben på virksomhedsbesøg, besøg på gallerier, humanitære foreninger samt sjove tiltag som Desperate Housewives Rally. Der lægges vægt på et sjovt og velorganiseret klubliv med plads til forskellighed blandt Guldpigerne. Sidste år var Guldgåsen sammen med Lions Nibe arrangør af Distriktsmødet. Samtidig blev der afholdt foredrag af Julius og Peter Mygind om misbrug. Foredraget var en donation til elever i 6.,7.og 8. klasserne i Nibe gamle kommune.

15 års fødselsdagen bliver fejret til årets sidste klubmøde, hvor der samtidig afholdes sommerfest for Guldpigerne. 11 af chartermedlemmerne er stadig medlem af LC Guldgåsen.

Følg Lions